|
Sådan gør du: Kager: Sukker og mel røres sammen med lidt vaniljemarv, tilsæt ægget og rør dejen lind og glat. Tilsæt til sidst lidt øl. Med en hobbykniv skæres et hjerteformet hul i et plastiklåg eller lignende. Læg hjerteformen på et stykke bagepapir og smør dejen i formen i et tyndt lag. Gentag dette 4 gange og bag kagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 12-14 minutter - til de er lysebrune. Parfait: Sukker piskes med æggeblomme, æg og vanilje til fast gulligt æggeskum. Fløden piskes til let skum. Chokoladen smeltes ved svag varme - skal være lunken. Del æggemassen i to portioner og rør chokoladen ud i den ene portion under jævn omrøring. Rør derefter flødeskummet ud i chokolademassen og rør nu det sidste æggeskum i massen. Tilsæt lidt vodka i ismassen - det giver en blødere konsistens. Hæld ismassen i en passende form og frys massen ind. Ved servering: Isen kugles op og lægges mellem hjertekagerne. Pynt med friske frugter og sirup/puré af frugt.
|
|