Nøddebunde med appelsin


Det skal du bruge:
3 pers.
100 g nøddekerner
100 g mørk chokolade
4 æggehvider
175 g sukker (2 dl)
Fyld:
skal af 3 appelsiner
3 dl vand
175 g sukker (2 dl)
5 dl piskefløde
Pynt:
hakkede nødder
hakket chokolade

Indholdsfortegnelse
Gourmet  desserter

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen


Sådan gør du:
Arbejdstid: 40 min. Bagetid: 40 min. Kogetid, appelsinskal: 15-20 min. Ikke fryseegnet.
Hak nødder og chokolade til bundene hver for sig. Pisk æggehviderne meget stive. Pisk ca. 1/3 af sukkeret i og vend forsigtigt resten af sukkeret i sammen med nødder og chokolade. Tegn 3 cirkler på bagepapir, 20-22 cm i diameter. Fordel dejen i de 3 cirkler. Bag bundene ved 150 grader 35-40 min. Lad bundene svale lidt på pladerne, før de forsigtigt lempes over på en bagerist for at blive kolde. Skræl appelsinerne med en kartoffelskræller og snit skallen fint.
Bring vand og sukker i kog sammen med appelsinskallerne i 15-20 min. Lad dem blive kolde. Pisk fløden til skum og bland forsigtigt appelsinskrællerne i. Fordel fyldet mellem bundene. Drys hakkede nødder og chokolade over den øverste bund.

Tips:
I stedet for appelsin kan flødeskummet smages til med pulverkaffe, kakao og flormelis.

copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk