|
Sådan gør du: Pistacieflager: Alle ingredienser æltes godt sammen. Små kugler a 15 g sættes på en bageplade med bagepapir - 4 stk. af gangen. Placer med lidt mellemrum - kuglerne vil flyde helt ud. Bages ved 170 grader til de er gyldne. Lad dem stå ca. 5 minutter på bagepladen, inden de med en palet løftes forsigtigt af. Afkøles. Kan evt. tilberedes dagen før og opbevares i en dåse. Hvid chokoladecreme: Husblas lægges i blød i koldt vand i min. 15 minutter. Piskefløden koges kort op med vaniljekorn og -stang og tages af varmen. Vent 5 minutter. Fjern den tomme vaniljestang. Chokoladen hakkes groft og hældes i den stadig lidt varme fløde. Rør lidt og tilsæt nu husblas - dog vredet for vand. Rør igen. Når alt chokoladen er smeltet, passeres cremen gennem en sigte. Afkøles helt i køleskab. Den helt kolde creme piskes let og luftigt med en håndmikser. Stryges ud i en flad beholder og skees op med en ske dyppet i kogende vand. Der laves minimum 12 stk. - 2 pr. person.
|
|