|
Sådan gør du: Kog portvinen op sammen med sukker, honning og ingefær. Skru ned for varmen og lad den koge langsomt videre. Del passionsfrugterne i halve og kom dem i lagen. Pisk i lagen for at fjerne hinderne fra frugterne.
Kog lagen lidt ned alt efter hvor kraftig, man kan lide den. Blancher chilien i kogende vand og fjern skindet med en kniv. Skær stilken fra og del chilien på langs. Skrab kernerne ud. Læg nu chilien i en gryde med 1 l koldt vand og varm den langsomt op. Si vandet fra og gentag processen 4 gange (fjerner styrken fra chilien). Skær den bagefter i meget små tern og kom dem i lagen.
Skær blommerne i både og gør det samme med rambutanen, efter du har fjernet stenen. Tilsæt frugterne den lune lage og afkøl dem deri. Server dette til en dessertkage eller is.
|
|