Æble, ingefær & chokolade

Det skal du bruge:
6 pers.
3 store Gråstener æbler, ca. 700 g
50 g smør
50 g sukker
40 g syltet ingefær, skåret i små tern

Flormelis til pynt

Smuldre dej
60 g mandelmel
125 g smør
100 g flormelis
80 g hvedemel
20 g kakaopulver

Flan
1 dl Piske Fløde
1 æg
1 spsk mel
1 spsk sukker

100 g Valrhona Pur Caraibe 66%

Indholdsfortegnelse
Gourmet  desserter

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen


Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 210 grader.
Smuldre dej: Kom alle ingredienserne i en skål og gnid med fingerspidserne - indtil dejen har en smuldret konsistens. Stil skålen i køleskabet.
Skræl æblerne, halver dem og fjern kernehuset. Skær hver kvarte stykke i skiver á 1½ cm. Smelt smørret på en pande ved høj varme, kom straks æblerne på, vend dem flittigt "i luften". Drys med sukker og lad æblerne karamellisere en smule. Tilsæt til sidst den syltede ingefær skåret i små tern.
Flan: Pisk alle ingredienser sammen i en skål.
Hak chokoladen fint og smelt den i en skål i et vandbad.

Fordel æblestykkerne i et ildfast fad eller en lille bradepande (30 x 24 cm).
Hæld henholdsvis flanblandingen og den smeltede chokolade over æblerne. Fordel smuldredejen over og lad det hele bage i ca. 20 minutter.

Sigt lidt flormelis over desserten og nyd den lun med
vaniljeis

copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk