Bagt torsk med
østerspersillesuppe, m.m.

Det skal du bruge:
4 pers.

300 g torskefileter delt i 4 stk.
4 østers
4 dl muslingebouillon eller hønsebouillon
½ bdt. persille
100 g smør
1 citron
2 bagekartofler
salt, peber

Tapenade
½ bdt. persille
2 skalotteløg
4 østers
2 spsk. Rasp

Indholdsfortegnelse
Gourmet forretter

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen


Sådan gør du:
Tapenade
Hak persillen og skær løgene i små tern. Blancher persillen og skalotteløgene hver for sig. Rør med hakkede østers og rasp.

Torsk
Bag torskefileterne i ovnen ved 100 grader i ca. 10 min., mens suppen tilberedes. Når suppen er halvt færdig, kommes den rørte tapenade på fisken, og der skrues lidt ned for varmen.

Suppe
Tag østers ud af skallen og kom østers, saften herfra og bouillon i en gryde. Kog suppen op. Kom persille, smør og suppen i blenderen og blend til en ønsket konsistens. Hæld suppen tilbage i gryden, smag til med citronsaft, salt og peber og lun forsigtigt. Suppen må ikke koge, da persillen derved skifter karakter. Der er ikke langt fra en perfekt suppe til en ødelagt suppe!

Kartoffelmillefeuille
Skær de rå kartofler i så tynde skiver som muligt og læg skiverne taglagt på en pande, evt. med lidt olie på. Steg skiverne til de er gyldne og godt sprøde på begge sider. Vend dem med en paletkniv. Skær dem derefter i aflange stykker.

Anret torsk og tapenade på suppen i en dyb tallerken med kartoffelmillefeuille på toppen.

copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk