Grillet norsk laks
med
spinat, squash og olivensky

Det skal du bruge:
2 pers.

450 g laksefileter
2 store håndfulde bladspinat
2 grønne squash
2 gule squash

Olivensky
10 små, sorte oliven uden sten
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
1 lille bdt. estragon

Fransk dressing
1 tsk. sennep
1 dl vindruekerneolie
1 lille tsk. estragoneddike
citronsaft
salt, peber

Indholdsfortegnelse
Gourmet hovedretter

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen


Sådan gør du:
Steg laksen på en tykbundet pande med skindsiden nedad først, så den bliver godt sprød. Steg den halvt igennem ved svag varme, vend den og steg på den anden side i et par minutter. Sluk for varmen og lad laksen trække færdig i ca. 4 min.

Skær squashen i stave og blanchér dem. Grill dem på en hed grillpande - kom lidt fedtstof på squashstykkerne, så de ikke hænger fast på panden.

Olivensky
Kom oliven, hvidløg og olivenolie i en blender og kør det til en god, cremet konsistens. Kom estragon i til sidst og smag til med salt og peber.

Fransk dressing
Kom sennep og eddike i en skål og tilsæt en smule salt for at binde det sammen. Rør vindruekerneolien forsigtigt i - kommes der for meget i ad gangen, skiller dressingen. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Skyl og tør spinatbladene og vend dem med den franske dressing - dressingen skal kun lige hænge ved. Anret squashstave på en tallerken med laksen ovenpå, spinaten øverst og olivensky rundt om.

Tips:
En grillpande må aldrig rengøres med opvaskemiddel, da belægningen vil tage skade og alting vil hænge i. Skyl den derfor kun med varmt vand. Hvis panden ikke bruges i et stykke tid, kan man komme lidt olie på, så den ikke ruster.

copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk